Alligevel cykelløb i Rebild Bakker på søndag – til støtte for kampen imod cancer
Uanset om man ønsker at cykle med, at være tilskuer eller ”bare” yde et bidrag til støtte for forskning i og bekæmpelse af kræftsygdomme, er muligheden
der på søndag 2. september.
Vi fortalte i sidste uge, at
”Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic 2018” i Rebild Bakker på søndag den 2. september er aflyst.
Nu viser det sig, at der alligevel køres cykelræs i bakkerne på søndag, – til støtte for kræftramte nu og i fremtiden: – Vi deltog i Cykelstafetten i Rebild sidste år, og jeg har besluttet, at vi vil gennemføre den i år alligevel, trods aflysning af hovedløbet, og Team Nico indbyder derfor alle til 4 timers cykelstafet fra midt på formiddagen, fortæller Stig Nicolaysen, stifter og hovedperson i Team Nico.
Stig Nicolaysen fortæller:
Jeg har en virksomhed, der bl.a. tilrettelægger et 11 måneders sundhedsforløb for ”helt almindelige mennesker”, der trænger til en hjælpende hånd til at dyrke regelmæssig motion. Vi cykler 3 gange om ugen i sommerhalvåret på fire niveauer og ”bliver glade i låget”, som vi siger. Flere har haft begyndende livsstillsygdomme på vej, men under forløbet reduceres medicinforbrug, vægten bliver midre og overskuddet i dagligdagen større. Vi har dog også deltagere, der cykler meget hurtigt, men som har manglet struktur og organisation i deres træning. Du finder mere info på facebook-siden ”Team Sundhedspedellen – din sikre vej til målet”.
Startede da hans søn
fik cancer tilbage i 2013
– I 2013 fik min søn konstateret cancer, fortsætter Stig Nicolaysen: – Vi stod i en håbløs situation, hvor ingen vidste, hvad fremtiden ville bringe, og min søn og jeg aftalte, at det kunne hjælpe os at have et fælles mål, et fælles projekt, vi kunne samle tankerne om, når det kunne lade sig gøre.
Min søn foreslog (til min store overrraskelse), at jeg skulle cykle tværs over USA på 12 døgn ved at deltage i Verdens hårdeste cykelløb, Race across America og han skulle være deltager i teamet så vi sammen nåede målstregen.
I første omgang kulminerede det store projekt til over en halv mio. kr. i 2016, hvor jeg nåede at cykle 4.000 km på 10 døgn indtil en sovende arm gjorde det uforsvarlig at fortsætte. Ingen havde regnet at det skulle gentages, men da vi kom hjem fra USA viste det sig, at opmærksomheden omkring vores aktiviteter var blevet så stor, at vi ikke mente, at vi bare kunne stoppe. Vi har mere end 4.200 følgere på facebook og 1.100 på Instagram.
– Derfor deltager vi på ny i Race across America i juni 2019 for at videreføre missionen om at inspirere andre til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom. Samtidigt med at vi samler ind til denne mission (og altså deltagelsen i cykelløbet) donerer vi midler til Børnecancerfonden, som forlods er garanteret 50.000 kr. I 2016 blev det til i alt 61.500 kr. for vi kan ikke skabe overskud for egen vinding ifølge de regler, som vi skal følge for den slags projekter. Endelig vil vi også gerne fortælle ”den gode historie” da vi jo så ofte oplever, at kræften bliver sejrherren.
Ud over at arrangere cykelstafet vil jeg cykle i 24 timer op og ned ad Rebild-bakken og vi har derfor koblet en konkurrence på stafetten, der går ud på at gætte, hvor mange gange jeg kan cykle op og ned i 24 timer.
Nederst på hjemmesiden
www.team-nico.dk findes kontaktoplysninger med bl.a. telefonnummer,
for læsere som ønsker at deltage eller på anden måde støtte.
Facts om
Team Nico
– fortalt af
Stig Nicolaysen:
Vi vil gerne synliggøre,
hvor meget det betyder at støtte kampen mod cancer.
Derfor har vi på ny besluttet at indsamle minimum 50.000 kr. som forlods doneres til Børnecancerfonden ud over de ca. 450.000 kr. som vi forventer vores projekt koster.
Et mål vi anser som realistisk, men som kræver fokus og opmærksomhed samt støtte fra alle, der interesserer sig for vores projekt.
I 2016 overrakte vi i august måned en check på i alt 61.500 kr. til direktøren for Børnecancerfonden, Marianne Bentzon, som har været en stor støtte for vores aktiviteter.
Som samarbejdspartner er man sikret, at støtten KUN går til vores projekt og Børnecancerfonden.
Indsamler vi flere midler end vi får brug for, går det resterende overskud også til Børnecancerfonden.
Mit team består af 11 deltagere, og omfatter læge, mekaniker samt andre personer, der indenfor deres felt besidder en betryggende og professionel ekspertise, men som samtidigt er mennesker, jeg har ubetinget tillid til at ville kunne gøre den forskel, som er nødvendig for at nå målstregen.
Egenbetalingen er 5.000 kr. pr. deltager.
Der er allerede indgået samarbejdsaftaler med en del virksomheder, som kan ses på vores hjemmeside www.team-nico.dk.
Flere facts om Team Nico:
– Vidste du, at Team Nico på blot 14 dage under Race across America i perioden 15. juni – 1. juli 2016:
-Forøgede antal følgere
på facebook med 1.600 personer til 3.375 følgere
-Med 103 opslag på facebook nåede ud til 1.618.000 personer
-Fik 24.910 likes
(242 likes pr.opslag)
-Modtog 3.092 kommentarer.
53 af de 103 opslag var videoer, som blev set af
i alt 328.141 personer.
Det svarer til 6.191 visninger i gennemsnit.
Teamet har nu 4.150 følgere på facebook og 1.100 følgere på Instagram.