17. april holder køerne forårsfest på Hesselhøjgaard

Annonce

Søndag den 17. april lukkes de økologiske køer på græs efter en lang vinter i stalden. Dagen har fået navnet Økodagen, og over hele landet inviterer økologiske landmænd forbrugerne på besøg, hvor de bl.a. kan se køerne hoppe og danse af glæde.

Hesselhøjgaard ved Nørager er, efter to års pause, med blandt de flere hundrede danske økolandbrug, der denne dag inviterer til Økodag. Hesselhøjgaard har været drevet som økologisk landbrug siden 1997, og leverer dagligt mælk til Arla. Ved Økodagen vil Arla levere lækre, økologiske smagsprøver til de forhåbentligt mange gæster. Derudover byder dagen på et væld af aktiviteter for både store og små – en ægte forårsfest. Læs mere om forårsfesten på Hesselhøjgaard eller find andre landbrug, der inviterer indenfor til Økodag, på www.økodag.dk.Reklamelink

Lidt fakta om øko-køer

Alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret. Her får de motion, frisk luft og lejlighed til at æde mellem 50 – 100 kg frisk græs om dagen. I maj, juni og juli æder de mest. Det er både godt for køerne og kvaliteten af de mejeriprodukter, der laves ud af deres mælk. Om sommeren kommer der fx mere D-vitamin og flere umættede fedtsyrer i mælken. Køerne nyder godt af, at de har mere plads ude. Og så viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at køer på græs gennemsnitligt lever længere end køer, der kun bor i en stald.