31-årig kvindelig byråds-spidskandidat hos Liberal Alliance i Rebild

Annonce

Liberal Alliance Rebild afholdt generalforsamling og opstillingsmøde d. 18. maj og valgte to nye medlemmer til bestyrelsen, som dermed er oppe på syv..

Generalforsamlingen valgte valgte desuden en række kandidater til kommunalvalget i november, heraf Louise Svenstrup som spidskandidat. Louise Svenstrup er 31 år gammel, født og opvokset i Rebild og nu hjemvendt til kommunen efter diverse udlandsrejser og studie i Aarhus. Den nyvalgte spidskandidat har en kandidatuddannelse i international politik, virksomhedsorganisation og kulturstudier, som blandt andet indeholdt et praktikophold på den amerikanske ambassade. Hun arbejder nu som projekt- og kommunikationskoordinator hos en større produktionsvirksomhed i Randers.
– Vi er overbevist om, at Louise er den helt rigtige til at føre liberal politik i byrådet, og vi ser frem til at sætte et liberalt aftryk på Rebild kommune med hende i spidsen, lyder det fra bestyrelsen i Liberal Alliance Rebild.