Ole Gas gi’r den gas ved Jættefesten, – masser af live!

Annonce

Jættefesten i Suldrup tilbyder denne gang helt ekstraordinære mængder af live-musik.
Komitéen bag Jættefesten valgte tidligere på året at satse på et stort på forsalg til lørdags-arrangementet ”Party-Aften”. Og mon ikke det bliver et brag af en fest, for mere end 150 billetter er solgt på forhånd: – Men der er plads til endnu flere, og selv om billetsalget er åben indtil 2. august, så husk at få købt billetter inden Danmark bliver helt ferie-ramt, opfordrer arrangørerne.

På det omfattende live-program er live-bandet Petrols, og de er kendt for at kunne sætte gang i dansegulvet med et blandet udvalg af nye hits, men også de gode gamle klassikere. Inden der bliver sat gang i danse-gulvet, vil Stensbohallen igen i år stå for at serverer den lækreste buffet.

Fuld gas på GASOLIN..!
Ud over Party-aften er der også fredag aften live-musik på programmet.
Det er Ole Gas Band, som med de gode gamle svingende Gasolin-hits vil få teltet Valhalla til at gynge. Ole Gas Band er kendt for deres fantastiske fremførelse af Gasolin’s bedste hits, som fx Rabalderstræde, Langebro, Mig og mine venner.
Arrangementet fredag aften er gratis og en oplagt mulighed for at møde naboer, venner, familie og andre fraflyttere fra Suldrup, – plus naturligvis tilflyttere, og byde dem velkommen til en by med musik i..!
– Der forventes et fuld telt med massere af feststemte mennesker, som skråler med på alle de kendte Gasolin-numre og efterfølgende holder dansegulvet fyldt, når DJ Nicolai K tager over og fuldender aftenen, fortæller Malene fra Jættefesten 2018.

FOTO: Ole Gas med band