Masser af stærke farver og følelser i Rotunden
Jette Kyneb udstiller farvestrålende og følelsesladede akrylmalerier i ROTUNDEN på KulturStationen i Skørping i august, september og oktober.
Jette Kyneb er autodidakt kunstner. Hun har deltaget i aftenkurser, men hun har løbende udviklet sig mest gennem ”learning by doing”. Hun maler abstrakte malerier med akrylmaling, og har de sidste 8 år haft 16 udstillinger bla. På Hobro Sygehus, Lægehuset, H.I, Biesgade og ved Påskeudstillingen 2018 i Det Røde Pakhus i Hobro. Jette Kyneb finder inspiration til sine malerier, når hun ser anden kunst, en smuk natur eller fotografier. Oftest er det følelser og stemninger, der inspirerer Jette til at gribe penslerne.