Røverne i Rold huserer i Horsdalen den 30. august, – nu med mandskor..!
Landsbyrådets ”Landsbybesøg” inviterer i år til et spændende kulturelt arrangement i Veggerby Sogn: Landsbyerne Byrsted, Bradsted, Kirketerp, Hjeds og Lille Hjeds.
Arrangementet, som er et åbent arrangement, hvor alle kan komme og opleve ”suset fra fortiden”, afvikles den 30. august i den lille oase Horsdalen, som ligger lige uden for Bradsted.
Egnsforestilling
med sang og skuespil
Som hovedattraktion vil Hjeds Folketeater opføre egnsstykket ”Røverne i Rold” skrevet af Birgitte Herskind og Pia Haven, med lokale skuespillere og scenografer. Desuden medvirker Veggerby Kirkes Mandskor i forestillingen, som starter ind under aften.
Efter forestillingen vil mandskoret give prøver fra deres repertoire.
Opfølgning efter premiere-
succes trods regnvejr
”Røverne i Rold” havde premiere til Veggerby Sogns årlige fællesspisning tidligere i år samme sted, i Horsdalen.
Her kom der 176 tilskuere, på trods af at denne aften stort set var den eneste regnvejrsaften til dato den-ne sommer!
GRATIS adgang samt
både fast og flydende…
Landsbyrådet er vært for lidt fast og flydende.
Der er gratis adgang og ingen tilmelding desuden er det muligt at køre helt ned i dalen og parkere tæt ved ”scenekanten”. Det vil være en god idé selv at medbringe stole og kaffe.