Stenild oser langt væk af jul, – årets julemarked på søndag!
På søndag den 25. november fra midt på formiddagen kan heler familien på rekord-tid komme i julestemning i det nymalede Stenild Forsamlingshus, omtalt i sidste uges udgave.
Det er oven i købet et jubilæum, da det er julemarked nummer 10 i rap i Stenild Forsamlingshus. Denne gang vanker der en lille gave fra julemanden til alle børn, som medbringer en tegning, og for et symbolsk beløb kan alle børn under kyndig vejledning bage deres egne pebernødder til at tage med hjem. De mange boder tilbyder alt fra huser og børnetøj til kranse og juledekorationer, juletræer og gran, glas- og stenkunst, julepynt og nisser, spegepølse og medister og sågar Tupperware og Aloe Vera, ligesom lokale ”bagekoner” har bagt masser af forskellige julesmåkager til de travle. Tombolaen bugner af præmier skænket af private og lokale firmaer, og der sælges kaffe, te, gløgg og æbleskiver.