Fra Skagen til Kruså med barnevogn efter hjerneblødning; – nu også til Nørager..!

Annonce

Hun er en sej kvinde, vestjyske Anne Helene Jensen fra Vildbjerg nordvest for Herning: Efter en hjerneblødning og fem operationer gik hun – som de kendte ”landevejsriddere” – med barnevogn fra Skagen til Kruså.

Den livsbekræftende beretning kan høres i kultur- og medborgerhuset kIg Ind, Nørager, på mandag aften den 25. februar.

Meget passende har Anne Helene Jensen kaldt sit foredrag ”En vandretur fra Skagen til Kruså med barnevogn”: – Det var en vanvittig tur at kaste sig ud i, men jeg følte, at jeg efter den alvorlige hjerneblødning

med fem efterfølgende operationer blev nødt til at bevise, at jeg kunne ”rettes op” til en normal tilværelse, siger hun. – At turen så også blev en ”ægteskabelig redning”, fortæller Anne Helene også levende om mandag aften.