Hun vandt signerede bøger af forfatterne på årets Ord i Nord

Annonce

I forbindelse med årets succesfulde udgave af litteraturfestivalen Ord i Nord i Skørping sidste lørdag havde arrangørerne lavet en lille spørgeskemaundersøgelse blandt publikum, bl.a. for at få et overblik over, hvor de mange deltagere kom fra i ”fuldt-hus-arrangementet”, som for første gang var totalt udsolgt. Rigtig mange svarede på spørgsmålene og var samtidig med i konkurrencen om signerede bøger fra forfatterne på årets litteraturfestival. 

Vinder blev Marianne Fog fra Skørping, som fik signerede bøger fra Søren Ulrik Thomsen, Britt Karin Larsen, Malene Ravn, Knud Sørensen og Sandra O´Brien Kirk overrakt i BOGBY9520. – Arbejdet med næste års Ord i Nord er iøvrigt allerede så småt gået i gang, for det handler om at være hurtigt ude for at sikre sig gode, spændende og aktuelle forfattere til festivalen i 2020.

På ordinord.dk kan alle interesserede se en lang række stemningsbilleder fra årets udgave af Ord i Nord.