Lokale gik for en hjertestarter – nu også på Højdedraget og ved Stubhuset i Støvring
Kulturstationen i Skørping og Loop Fitness i Støvring var de faste baser ved koordinering af de mange ruter, da Hjerteforeningens årlige landsindsamling løb af stabelen sidste søndag.
De mange skridt fra dør til dør mundede iøvrigt ud i to nye hjertestartere i Rebild Kommune, begge i Støvring, henholdsvis i boligkvarteret Højdedraget og ved Stubhuset.
Landsindsamlingen var nemlig også en LANDSUDDELING, hvor alle grupper, som samlede ind på mindst 15 ruter, modtog en gratis hjertestarter.
Alle indsamlede penge gik til at gøre netværket af hjertestartere endnu finere, og
positive, velvillige frivillige fra hele Rebild Kommune samlede ind i grupper og enkeltvis, så flere nu kan overleve et hjertestop, hvis uheldet er ude.
FOTO: Den imponerende opbakning til indsamlingen på Højdedraget i Støvring resulterede i en nyopsat hjertestarter i boligkvarteret.