Støvring-byrundtur i anledning af 150 års jubilæum
Af: Niels Nørgaard Nielsen
I anledning af Støvrings 150-års jubilæum som stationsby arrangerede ”Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune” en byvandring gennem Støvring med fokus på det Støv-ring der var og for en stor dels vedkommende nu er forsvundet, men har haft afgørende be-tydning for den by, vi kender i dag.
Turen fandt sted 21. september i næsten sommerligt vejr. Guider var Britta E. Nielsen og John H. Nielsen. Turen begyndte ved den nu nedlagte højskole og snoede sig i løbet af godt og vel to timer rundt i byen. Et af de første stop på turen var ved boligområdet Elinelund, der videre-fører navnet efter mejeriet Elinelund, som fra 1888 til slutningen af 1980’erne lå på området. Mejeriet havde i øvrigt fået sit navn efter Eline, datter af gårdejeren, der i sin tid afgav jord til mejeriet.
Området ved svømmehallen var fra gammel tid stedet, hvor Mølledammen med tilhørende industri var placeret. I 1937 blev der her som noget helt særligt for en lille by som Støvring på initiativ fra højskoleforstander Robert Stærmose ved frivilligt arbejde bygget et friluftsbad. I 1942 blev der her afholdt Danmarksmesterskab.
Hvor rundkørslen Grangårdsvej/Hobrovej nu ligger, var i gammel tid centrum for den flok gårde, der udgjorde, hvad der før udskiftningen omkring 1804 var centrum for landsbyen Støvring. Her blev der fortalt om gårdene, forsamlingshuset og den gamle skole; alle er nu forsvundet.
Mosbæksalle er historisk set noget af det mest interessante i Støvring. Her kan stadig ses det frølager, Ludvig Mosbæk fik opført 1884 og gjort til en stor virksomhed. Herfra var han som radikal venstremand og grundtvigianer blandt initiativtagerne til bl.a. Højskolen, Forsam-lingshuset og Brugsen. Højskolen, som han sammen med Kristen Østergård oprettede 1886 kan stadig ses på samme vej. Går man videre ad Mosbæksalle og kommer til stationen, som blev oprettet 1869 og var årsag til Støvring Bys opkomst, er derimod stort set alt nu væk. Sta-tionsbygning med posthus og mange ansatte blev revet ned 1982. Som et minde om stedets betydning står stadig købmand N. P. Andersens flotte bygningskompleks fra 1899.
I Jernbanegade ses ”det skæve hus”. Stort set alt andet fra gammel tid er væk eller ombygget til ukendelighed. I krydset Jernbanegade/Hobrovej havde kroen, brugsen og smeden deres domicil.
Flere af deltagerne i rundturen var godt kendt med Støvring og kunne supplere med yderligere oplysninger om de steder og personer, der undervejs blev omtalt. Har nogen lyst til selv at gå turen, kan kort og vejledning findes på www.stoevringlokalarkiv.dk