Nye rådsmedlemmer søges til Kulturrådet

Annonce

Rebild Kommunes kulturråd skal have tre nye medlemmer. Alle tre for en to-årig periode fra januar 2016 – december 2017. Derfor inviteres alle kulturaktører, foreninger og enkeltpersoner i Rebild Kommune til at indstille kandidater til Kulturrådet. Kulturrådet består af i alt fem medlemmer, som udpeges af Kultur- og Fritidsudvalget.

Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner på kulturområdet kan indsende begrundede forslag til kandidater til Kulturrådet. Kandidater skal være bosiddende i Rebild Kommune for at komme i betragtning. Kulturrådet består af 5 medlemmer og udpeges endeligt af Kultur- og Fritidsudvalget. De nuværende medlemmer af kulturrådet er: Helle Jørgensen (Kulturchef i STUBhuset), Bjarne Hansen (formand for Boldrup Museumsforening), Vibeke Sunde (kunstner), Michael Sasserson (kunstner), Merete Sørensen (Guldbæk Festival). Heraf er de tre sidstnævnte på valg.

Kulturrådet

Kulturrådet varetager fordeling af midler til kulturelle opgaver samt udarbejdelse og revision af handleplaner indenfor kulturpolitikken. De agerer samtidig bindeled mellem kulturlivet og forvaltningen og byrådspolitikkerne. Yderligere information om kulturrådet kan læses i Rebild Kommunes Kulturpolitik, som er tilgængelig via www.rebild.dk.Reklamelink

Indstil en kandidat

Begrundede forslag til kandidater kan f.eks. sendes pr. mail til Ellen Kragh på e-mail: [email protected]Reklamelink. Indstillinger af kandidater skal være modtaget senest den 30. oktober 2015. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Tina Rasmussen på tlf. 99 88 77 06.