Suldrup-fjerbolde er kommet i strid modvind

Annonce

Suldrup Badminton kan næsten sammenlignes med Hobros superliga-mandskab i fodbold i denne sæson: Efter to sæsoner med sejre, oprykning og generel optur er der nu kommet modvind i stedet for medvind i en hård sæsonstart for både førsteholdet i Jylandsserien og andetholdet i Serie 1.

Førsteholdet har kun fået ét enkelt point i de første tre holdkampe og ligger næstsidst i puljen.

Det startede med, at Suldrup-spillerne nærmest blev blæst ud af banen af oprykkerne fra Skalborg med cifrene 12-1 i sæsonens første holdkamp. Retfærdigvis skal dog nævnes, at hel ni af kampene gik over tre sæt.

Næste kamp var på hjemmebane mod Svenstrup, som Suldrup besejrede på udebane i sidste sæson, men også her blev det til nederlag. Dog et mere behersket af slagsen med cifrene 8-5.

Derefter blev der fløjtet op til hård fysisk træning i Suldrup-lejren, og i den følgende kamp mod puljens tophold Salling var Suldrup decideret uheldige med ikke at vinde. Nederlaget lød på 6-7, altså så snært som det kunne være.

Overlevelseskamp

På baggrund af den uheldige og noget svage start på sæsonen har Suldrup-badmintonformand Anders Nymand og spillerne indstillet sig på, at det efter de succesfyldte år med oprykning osv. denne gang i stedet bliver en kamp for overlevelse i Jyllandsserien.

Heldigvis er alle klar til at smøge ærmerne op og stå sammen i den nye, sværere tid.

Også andetholdet i Serie 1 har startet sæsonen med tre nederlag på stribe, dog mod tre af puljens stærkeste hold.

 

Hans Henrik Borup Laugesen

[email protected]Reklamelink