Danmark på Vippen runder 1 år

Annonce

Foreningen Danmark på Vippen blev en realitet efter den stiftende generalforsamling i Middelfart torsdag den 30. oktober 2014. Der var allerede den gang tale om en bred alliance mellem virksomheder, organisationer og kommuner – en alliance, der ikke er set tidligere. Siden er endnu flere medlemmer kommet til, bl.a. Rebild Kommune. Medlemmerne i foreningen har det samme mål: at skabe et Danmark i balance – og dermed et rigere og mere sammenhængende Danmark. –Det handler om at sikre, at væksten ikke bare finder sted i København og Aarhus-området, men kan spire og gro i hele landet. Det er der enorme samfundsmæssige gevinster ved, som vil gavne hele befolkningen, sagde Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og medinitiativtager til Danmark på Vippen. På billedet herover ses de stiftende medlemmer af Danmark på Vippen ved generalforsamlingen den 30. oktober 2014.