Biavlere i sponsor-tørvejr

Annonce

Arden og Omegns Biavlerforening er i fin fremdrift, men det koster at ekspandere, og derfor søgte foreningen Jem & Fix om tilskud til en overdækket terrasse, da det ville kunne afhjælpe en del af den akutte pladsnød.

– Og det gav pote, fortæller Poul Erik Knudsen fra biavlerforeningen: – Vi fik bevilget 13.000 kr., og beløbet luner gevaldigt, da det sætter os i stand til at sætte byggeriet i gang.

På fotoet herover er det butikschef Kim Theilgaard Fisker, Jem & Fix i Støvring (t.h.), som overrækker checken med det rare støttebeløb til formanden for Arden og Omegns Biavlerforening Jan Muldbak.