Rebild Kommune undersøger frem til 17. juni borgernes forbehold og begejstring for digital kommunikation

Annonce

Er du vild med at kommunikere med kommunen via digitale løsninger fra computer til computer..?

Hvordan oplever du Rebild Kommunes måde at håndtere den digitale borger-kommunikation på..?

Disse og andre spørgsmål vil Rebild Kommune gerne have svarene på, og gennemfører derfor i øjeblikket en brugerundersøgelse på området.

I perioden frem til 17. juni vil borgerne – i forbindelse med henvendelse i Job og Borgerservice – blive bedt om at udfylde et kortfattet og hurtigt-udfyldt spørgeskema, – vel at mærke hvis henvendelsen involverer en digital løsning.

Formålet er at gøre Job og Borgerservice klogere på borgernes kendskab til og brug af digitale løsninger, så der fremover kan ydes endnu bedre service ved borgernes digitale henvendelser.