800 Rebild-skolebørn på kunstudstilling

Annonce

Omkring 800 børn fra 10 forskellige skoler i Rebild Kommune besøger i denne måned Dronninglund Kunstcenter for at se malerierne af Maria Dubin, som skolerne venligst har udlånt til udstillingen.

Det er uden tvivl det største antal skolebørn i Rebild Kommune nogensinde, der er rejst ud for at se en maleri udstilling. Dronninglund Kunstcenter har heller aldrig før haft så mange børn på besøg til en enkelt udstilling.

Kunstcentret har ekstraordinært arrangeret, at der er to frivillige, – begge tidligere lærere -, der tager imod børnene og giver dem en guidet tur, hvor de også har forskellige fortællinger om malerierne og stedet: – Det er en stor fornøjelse at se, hvordan eleverne lytter, studerer værkerne, løser opgaver og tegner selv; hvem ved, om der måske er en kommende kunstner blandt børnene, lyder det fra Flemming Christensen og Jette Abildgaard fra henholdsvis fonden og kunstcentret.

Under besøget på Dronninglund Kunstcenter bliver børnene iøvrigt beværtet med en sandwich og en sodavand/vand, da de er så mange timer væk fra skolen.

Fotoet herover viser iøvrigt et udsnit af det seneste maleri af Maria Dubin, Flemming Christensen Kunstfond har skænket til Rebild Kommune her i efteråret.