Vinterferien byder på masser af helt gratis arrangementer

Annonce

Foreninger, institutioner og haller i Mariagerfjord Kommune har endnu en gang arrangeret aktiviteter til Aktiv Ferie for børn og unge i 4. til 9. klasse i vinterferien.

Hele 20 hold er der udbudt, lige fra madlavning, dykning og bowling til indendørs fodbold, Pokémonjagt og FIFA turnering. – Der er virkelig noget for enhver smag, fortæller Maria Bisgaard, Aktiv Feriekoordinator i Mariagerfjord Kommune, – og da aktiviteterne ligger på forskellige tidspunkter af dagen, så er der både er noget for dem, der er i gang fra morgenstunden, og for dem, der gerne vil sove længe i deres ferie, understreger hun. – Og så er det hele gratis.

Over 200 har allerede tilmeldt sig holdene, men der er stadig mange ledige pladser. Tilmeldingsfristen er d. 1. februar, så det er snart sidste chance.

 

Fakta

Aktiv Ferie arrangeres af Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune, i samarbejde med foreninger, institutioner og haller i Mariagerfjord Kommune.

I uge 7 og uge 42 (skolernes efterårsferie) er aktiviteterne for 4. – 9. klasse.

Aktiviteterne er for det meste 1-dags og er gratis.

I sommerferien samarbejder Mariagerfjord Kommune med Rebild Kommune om at lave aktiviteter for 2. – 9. klasse.

Aktiviteterne strækker sig ofte over flere dage, og der er en lille deltagerbetaling.

Se mere og tilmeld dig Aktiv Ferie i vinterferien på www.aktiv-ferie.nu