Marie og Jeppe skabte overfyldt hus…

Annonce

”Politik er for dem, som ikke har tid og vil gøre noget ved tingene”, – sådan lyder konklusionen på de udsagn, som kom frem, da Venstres nye byrådskandidat Jeppe Ugilt og folketingskandidat Marie Bjerre i sidste uge kiggede ind i Kig Ind, Nørager.

Der måtte rykkes ekstra stole og borde ind, da Jeppe Ugilt Hansen og Marie Bjerre kiggede forbi og fortalte om det at være ”ny i politik”.

Der var en rigtig god debat, og begge kandidater fortalte åbenhjertigt om dét at være ny i politik på godt of ondt.

Hvorfor egentlig..?

Hvad får så dem til at vælge at være i politik?

For Jeppe Ugilt Hansen er der tale om et valg – enten at være mellem de 90% som brokker sig, eller at gøre noget ved det, og Jeppe har så valgt det sidste – at gøre noget ved tingene!

For Marie Bjerre er det mere et spørgsmål om, at hun tror på nogle værdier om frihed og har ambitioner for samfundet, som hun brænder for at føre ud i livet.

Flere unge i politik

Der er kommunalvalg den 21. november i år, og kandidaterne findes i disse måneder. Til spørgsmålet om, ”hvor finder man yngre kandidater, som har tid til politik?”, var det kontante svar: ”Man skal finde nogle, som ikke har tid!”