Lokale 9.-klasseelever besøgte ”Borgen”
Et af de lokale folketingsmedlemmer, Bjarne Laustsen, havde forleden alle 9 klasserne på Karensmindeskolen i Støvring på besøg. De unge mennesker havde taget turen til København, hvor et af målene var et ”virksomhedsbesøg” i ”demokratiets højborg”, Chrstiansborg.
Og Bjarne Laustsen havde masser at fortæller under rundturen i Folketinget. Han har nemlig ”mange kasketter på” i sit daglige folketingsarbejde, hvor han repræsenterer Socialdemokratiet: Kommitteret for Hjemmeværnet, tidligere præsident for Beredskabsforbundet, samt medlem af Beskæftigelsesudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Forsvarsudvalget samt endelig Energiudvalget-, Forsynings- og Klimaudvalget.
– På fotoet ses Bjarne Laustsen sammen med 9. klasseeleverne på Christiansborgs velkendte hovedtrappe, – og hvem ved, måske er der et kommende folketingsmedlem imellem…?