AFSLØRING: Terndrup har fået et KÆMPE-ÆBLE..!

Annonce

1. søndag i advent var også dagen for afsløring af Terndrup bys nye kunstværk – Terndrupæblet.
Kunstværket er et æble i støbejern og i forholdet 1 til 15 af et ægte Terndrupæble. Støbejernsæblet er placeret ved Terndrup Centret på pladsen mellem genbrugsbutikken og blomsterhandleren, – her var der tidligere en sten med springvand.
Mange havde valgt at lægge vejen forbi afsløringen, som blev fejret med en tale af Christian Munkholm og et glas varm æblegløgg. Kunstneren bag det store æble er den 90 årige Terndrup Borger, Arne Kærsgaard. Det er Terndrup Borgerforening/lokalråd og Spar Nord Fonden der i forening har finansieret værket.