Alle tre 8. klasser fra Skørping Skole vandt!

0

Forud for vores omtale af 8.-klassen fra Skørping Skole, som på fornemste vis vandt et rejsegavekort på 20.000 kr. til FDM Travel, talte vi med to af de vindende elever fra 8.a, og troede derfor fejlagtigt, at ALLE de vindende elever var fra 8.a – det er de ikke! Forud for det store Europa-arrangement i Nørresundby Idrætscenter havde Skørping Skole tilmeldt alle tre 8.-klasser på skolen, men arrangørerne meddelte, at der kun var plads til én klasse. Derfor blev eleverne fra de tre 8.-klasser opdelt efter interesse, og det var derfor et mix af elever fra alle tre 8.-klasser, som vandt rejsegavekortet: UNDSKYLD 8.b og 8.c..!

De øvrige elever fra 8. årgang valgte en lærerig udflugt til Energimuseet ved Gudenåen tæt på Tange/Bjerringbro. Foruden at være rundt for at se og prøve alle de mange spændende elektriske indretninger fra fortid og nutid, fik eleverne lejlighed til at bygge deres egne vindmøller. Fotoet viser et af de flotte, færdige resultater.

Share.

Der er lukket for kommentarer.