Arden løber byfesten i møde

0

I uge 24 er der byfest i Arden. I forbindelse med byfesten afholdes der traditionen tro motionsløb arrangeret af TRIM fra IF Jarl Arden. Ardenløbet afholdes i år torsdag den 11. juni. Ligesom sidste år er der start og mål ved Rideskolen på Brovej. Der er tre ruter at vælge imellem på henholdsvis 3,5 km, 5 km og 10,4 km. 

Alle ruter går gennem Rold Skov, hvor der løbes under de grønne bøge. Og det er lige så tilladt at gå turen, som at løbe. Formålet med Ardenløbet er, at få flest muligt op af stolene og ud at røre sig, opleve naturen og fællesskabet. 

Dermed er løbet for alle, der har lyst til en tur i det grønne. TRIM fra IF Jarl Arden forventer deltagelse fra både hardcore løbere og familier med børn.

 

Share.

Der er lukket for kommentarer.