Flot indvielse af Rebilds fyrtårn for natur- og kulturformidling

0

Fredag var der officiel indvielse af Rebildcentret. Borgmester Leon Sebbelin havde fået æren af at erklære Rebildcentret for åbent. Eftermiddagen bød derudovr på taler af Niels Moes, ejer af Rebildcentret, Flemming Møller Mortensen, Lars Rigborg, Anders Bundgaard og Svend Erik Østergaard. Derudover var der musikalske indslag og en lille forfriskning til de mange fremmødte gæster. Kl. 17.00 markeredes åbningen af Rebildcentret med en korkoncert i Thingbæk Kalkminer – denne del af arrangementet var åben for alle.

Rebild-borgmester Leon Sebbelin holdt åbningstalen og ønskede Niels Moes tillykke med det flotte nye center

Rebild-borgmester Leon Sebbelin holdt åbningstalen og ønskede Niels Moes tillykke med det flotte nye center

Som ved alt andet, Niels Moes kaster sig over, var der ikke sparet på oplevelser, da Rebildcentret blev officielt indviet fredag den 29. maj. Dette bemærkede borgmester Leon Sebbelin også i sin åbningstale, hvor han blandt andet afslørede eftermiddagens imponerende program. At der var lagt op til en festlig eftermiddag bemærkede de mange gæster allerede ved ankomsten. Der var kamp om parkeringspladserne og på svalegangen på det nye center blev gæsterne mødt af en harmonikaspiller i højt humør. Indvielsen indledtes fredag eftermiddag med et arrangement for de særligt indbudte. Borgmester Leon Sebbelin erklærede centret for åbent, Niels Moes indviede de mange gæster i centrets nuværende oplevelsestilbud og de fremtidige planer for området, og flere andre gav projektet et par ord med på vejen. Eftermiddagen bød også på musik, lidt godt til hals og mave samt et møde med Dannie Druehyld. Også en afsløring af en miniskulptur af Gefionspringvandet var der afsat tid til, inden arrangementet gled over i aftenens korkoncert i Thingbæk Kalkminer, hvor alle var velkomne.

Niels Moes fortæller de mange gæster om Rebildcentrets mange oplevelsestilbud, samarbejdspartnere m.v.

Niels Moes fortæller de mange gæster om Rebildcentrets mange oplevelsestilbud, samarbejdspartnere m.v.

Embedsmandens drømme

Niels Moes er tidligere embedsmand. I sin tale benævnte han selv det store projekt med Rebildcentret som ”realiseringen af alle mine drømme”. I sin tale fortalte Niels Moes om området, historien og de mange oplevelser og seværdigheder, som samles i Rebildcentret – Kalk, Kilder, Kunst og Kold Krig. Centret må siges allerede nu, at være et oplevelsesmekka, hvor der er noget for enhver, hvad end man er til natur, kunst eller historie. Men, som Niels Moes afslørede ved indvielsen, er projektet langt fra færdigt. Der bygges lige nu på en tre etagers bygning, hvor man, i samarbejde med Nordjyllands Historiske Museum, vil formidle den Kolde Krigs historie, når også Regan Vest åbner for besøgende i 2017 eller 2018. Derudover skal Rebildcentrets parkeringsplads udvides til tredobbelt størrelse for at gøre plads til de mange turister, man håber at kunne tiltrække. Niels Moes forklarede videre, at Rebildcentret desuden har et godt samarbejde med områdets øvrige museer, oplevelsestilbud, Rebildporten m.v. Blandt andet er Niels Moes ophavsmand til samarbejdet Rute 180. Her markedsfører hoteller, museer m.fl. sig sammen for at trække turisterne væk fra motorvejen og på opdagelse i det smukke og spændende område omkring Rebild Bakker.

Den officielle indvielse af Rebildcentret havde tiltrukket mange gæster, som alle var imponerede over de smukke rammer

Den officielle indvielse af Rebildcentret havde tiltrukket mange gæster, som alle var imponerede over de smukke rammer

En stor dag

Som skrevet bød eftermiddagen på flere taler. Fælles for alle var, at de glædede sig over det nye, flotte center og de mange oplevelser, der knytter sig til dette. –Vi der kommer ud af dette område, vi vil gerne have del i din glæde, for det her er stort for os! sagde Flemming Møller Mortensen (MF) blandt andet i sin tale. Den lokale kunstsamler Svend Erik Østergaard glædede sig også over Rebildcentret. Som del af sin tale fremviste han et kort over kunstudstillinger i Nordjylland, hvor Himmerland var gabende tomt for markeringer. Men, Svend Erik Østergaards gavmilde donation af 600 malerier, hvoraf flere er malet af kunstnere fra Ørnebjergkolonien, i kombination med Anders Bundgaards skulpturer i Thingbæk Kalkminer, vil sikkert snart få Rebild på kunstens Danmarkskort. Denne tale fik Christian Bundgaar, sønnesøn til billedhuggeren Anders Bundgaard, til også at tage mikrofonen.  Han delte et barndomsminde, som han satte i relation til det nye center, hvorefter han tydeligt rørt takkede for det store arbejde, der bliver gjort for at sætte hans farfars værker i en smuk ramme. Flere efterkommere af Anders Bundgaard var indbudt til arrangementet, hvor de havde doneret Anders Bundgaards arbejdsbriller til særudstillingen om Anders Bundgaard. Mussets formidler, Lars Risborg, takkede for donationen og det gode samarbejde med Bundgaard-familien.

Flemming Møller Mortensen mf. (S) på Rebildcentrets talerstol

Flemming Møller Mortensen mf. (S) på Rebildcentrets talerstol

Mange oplevelser

Efter de mange taler, besigtigelse af udstillingen på første salen, en fællessang og små musikalske indslag på lur, bevægede selskabet sig nedenunder. Her blev den originale model til Gefionspringvandet afsløret. Rebildcentret bød desuden på lidt at spise og drikke. Derudover fik gæsterne mulighed for at hilse på Dannie Druehyld i Heksens Værksted, som også er del af Rebildcentrets udstilling. Herefter gled arrangementet over i den del af åbningsceremonien, som var åben for publikum. Her hyldede det dygtige og kendte Als – Øster Hurup Kirkekor komponisten Carl Nielsen med en smuk korkoncert i Thingbæk Kalkminer, omgivet af Anders Bundgaards værker.

Rebildcentret

Det nye Rebildcentret Thingbæk Kalkminer Kalk – Kilder – Kunst & Kold Krig

Rebildcentret

Her ankommer gæsterne til den officielle åbning af Rebildcentret

004

Thingbæk Kalkminers formidler Lars Rigborg var toastmaster og styrede løjrene

Rebildcentret

To lurblæsere kaldte til orden mellem talerne – og spillede senere en lille melodi

Rebildcentret

Rebild Kommune, Erhvervslivet og turisterhvervet var rigt repræsenteret ved indvielsen af Rebildcentret

Rebildcentret

Et lille udsnit af særudstillingen om Anders Bundgaard, som netop nu kan opleves på Rebildcentret

Rebildcentret

Udover den store sal er der på 1.salen i Rebildcentret et “lille” sidelokale, hvor der bl.a. var udstillet et lille udvalg af malerier

022

Her har harmonikaspilleren lagt hatten og sat harmonikaen for at deltage i indvielsen af Rebildcentret

Rebildcentret

Denne model viser området ved Thingbæk Kalkminer og det nye Rebildcentret

032

Svend Erik Østergaard håber, at Rebildcentret kan sætte Himmerland på “det kunstneriske danmarkskort”.

Rebildcentret - Christian Bundgaard

Anders Bundgaards barnebarn Christian Bundgaard gav i sin tale en dybfølt tak til Niels Moes og Rebildcentrets ansatte

035

Arrangementet bød også på en fællessang

036

Flyglet på Rebildcentret er naturligvis ikke bare et flygel – det har tidligere tilhørt Johnny Madsen. -Nu mangler vi bare, at han også donerer en koncert, sagde Niels Moes

037

Forårssolen strømmede ind gennem de store vinduer og bidrog til den gode stemning

038

Der var rift om parkeringspladserne. Med de mange turister, der snart vil strømme til, så er det godt, at parkeringspladsen bliver udvidet til tredobbelt størrelse

Share.

Der er lukket for kommentarer.