Arden-seniorer uden ugler i mosen…

0

Arden Seniorer og Seniorklub var forleden på Løvspringstur til Stenvad Mosebrug, med kaffe og hjemmebagte birkes undervejs, så den hyggelige stemning blev sat hos alle i bussen lige fra morgenstunden. Ad små veje gik det mod Djursland til Stenvad Mosebrug, hvor deltagerne blev vist rundt og fik forklaret den daglige drift af stedets guide, som var en fabelagtig fortæller. Også middagen var en herlig oplevelse: Flæskesteg og rom-is, hvorefter turen fortsatte til eftermiddagskaffe nved Fjellerup Strand. Alle havde haft en dejlig dag med godt vejr og højt humør, da turen atter gik mod de hjemlige himmelstrøg Astrup og Arden.

Share.

Der er lukket for kommentarer.