Audi Race Day blev en succes i Støvring

Annonce

Forleden handlede det om hurtige biler i Støvring, da Audi Aalborg igen inviterede til Race Day, hvor gæsterne kunne prøve en tur i de mange nye og hurtige biler samt hilse på racerkørerne Marco Sørensen og Thomas Krebs, der begge viste deres evner på racerbanen i Køreteknisk Anlæg.

Mange nordjyder strømmede til Støvring til weekendens Race Day. De kom alle for at prøve kræfter med jobbet som racerkører og kigge nærmere på de mange hurtige biler, som drønede rundt på banen, tæt omkring både børn og voksne. Og selv om de har travlt hos bilhuset Audi Aalborg med at servicere kunderne i disse dage ved indgangen til det store sommerferie-ryk sydpå, kunne de alle stoppe op og nyde synet af de mange nye og hurtige Audi’er, som blev vist frem for gæsterne.

– Vi havde intet mindre en fantastisk dag i Støvring. Vores årlige Audi Race Day blev igen i år mødt af en masse glade mennesker, som alle har fået sig en stor oplevelse. Det er en event, der både giver smil på læberne hos gæsterne, racerkørerene og os fra Audi Aalborg, siger Jan Aarup-Jensen, filialchef hos Audi Aalborg.

Fra Le Mans til Støvring

De mange fremmødte fik ud over en fremvisning af Audis nye modeller også muligheden for at prøve en tur på passagersædet ved siden af en racerkører. De bilinteresserede kunne hilse på de nordjyske racerkørere Marco Sørensen, som netop har kørt Le Mans, og Thomas Krebs, som begge gav hotlaps i bilerne Audi RS3, RSQ3, S1 og A4 3.0 Quattro, der ikke skorter på hestekræfter. Og på grund af den store succes er Jan Aarup-Jensen fra Audi Aalborg ikke et sekund i tvivl om, at Race Day skal gentage sig næste år:

– Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra vores gæster, så vi gentager selvfølgelig successen næste år. Det er en god måde at vise både vores nye og ældre modeller frem og samtidig at møde kunden i hyggelige omgivelser, forklarer han.