Bankkunder franarret kontokort-oplysninger

Annonce

Jutlander Banks pengeautomat i Suldrup har været udsat for

”skimming”.I begyndelsen af august, mens der var ”Jættefest”

i Suldrup, er det lykkedes ukendte gerningsmænd at kopiere

kortoplysninger på kort, der har været brugt i automaten i

Suldrup. På grund af byfesten blev der foretaget flere hæv-

ninger, end der almindeligvis sker i automaten. Nu har Nets

konstateret, at gerningsmændene er begyndt at misbruge

nogle af de pågældende kortoplysninger i udenlandske penge

automater.

Omkring 200 kort har været forsøgt misbrugt, men det er kun

lykkedes gerningsmændene at gennemføre transaktioner med

en brøkdel af dem. Resten har Nets’ fintmaskede sikkerheds-

systemer blokeret for.

Damage-control-indsats hurtigt iværksat

• Forebyggende har Nets nu spærret en afgrænset mængde betalingskort, som har været anvendt i automaten på det pågældende tidspunkt, og Jutlander Bank er gået i gang med at bestille nye kort til kunderne.

• Fælles for de spærrede kort er, at de potentielt kan blive udsat for et misbrug, da de er blevet anvendt i starten af august i en pengeautomat, hvor der har været opsat såkaldt skimmingudstyr.

• Nogle af de berørte kort er forsøgt misbrugt i udlandet særligt siden natten til lørdag, hvilket har gjort, at Nets ret præcist kan indkredse den periode, hvor kortdata er blevet skimmet/opsamlet.

•  De betalingskort, der er anvendt her i en periode, kan være i farezonen for at blive udsat for et misbrug, hvorfor disse nu bliver udskiftet også, så kortholder ikke på et senere tidspunkt bliver udsat for et misbrug.

• De kunder, hvis kort bliver udskiftet, bliver kontaktet direkte af Jutlander Bank.

Alle andre kan betale og hæve med deres kort som de plejer – også i automaten i Suldrup.

• Jutlander Bank opfordrer dog de kunder, som har brugt deres kort i pengeautomaten i Suldrup i forbindelse med Jættefesten, til at holde øje med, om der foregår transaktioner på deres konti, som de ikke kan genkende.

• Jutlander holder sine kunder skadesløse, hvis kort er misbrugt.

• Kunder, der får skiftet deres kort, modtager deres nye kort med posten tre arbejdsdage efter, at kortet er bestilt.