Bibliotekerne i Rebild/Mariagerfjord: Nyt fra over 100 lande på tablet, computer, smartphone

0

Bibliotekerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner – og resten af Nordjylland for dén sags skyld – tilbyder via App’en PressReader brugerne adgang til flere end 7.000 aviser og magasiner fra flere end 100 lande over hele kloden.

Der er masser at gå på opdagelse i på PressReader, ikke kun hvis man for eksempel planlægger en ferietur eller andre rejser, men også hvis man ”bare” gerne vil være orienteret om, hvad der rører sig i den store verden.

Sådan får du adgang:

For at få adgang til de digitale aviser og magasiner skal du blot være oprettet som låner på biblioteket, logge på PressReader via fx rebildbib.dk og oprette en bruger. Så kan du downloade appen til din smartphone eller tablet og gå i gang. 

24 timer ad gangen

Du har adgang i 24 timer ad gangen og kan forny de 24 timer ved enten at gå på PressReader via bibliotekets hjemmeside igen – eller ved at benytte et PressReader hotspot. 

Alle bibliotekerne i Region Nordjylland fungerer som nævnt som hotspots, ligesom en række kulturinstitutioner og hoteller. Du kan finde en liste over hotspots i hele verden på PressReader.com eller i appen PressReader. Så kan du sikre, at du har adgang til PressReader – også på din sommerferie i udlandet. I udlandet har du oven i købet adgang til et udvalg af de danske aviser, så du kan følge med i, hvad der sker herhjemme.

Share.

Der er lukket for kommentarer.