”Bløde pakker” til Terndrup IF Fodbold

Annonce

Spar Nord Fonden kiggede forbi Terndrup IF Fodbold tidligt med julegaver i år. 

Spar Nord Fonden har været så venlig at donere nye flotte Hummel jakker til ungdomstrænerne i Terndrup IF Fodbold, så de kan repræsentere klubben og byen på flotteste og mest velklædte vis. På billedet ses i midten Lone Elmenhoff fra Spar Nord Bank i Terndrup, og til højre for hende ses formanden for Terndrup IF Fodbold, Brian Christensen, som er omringet af nogle af de mange frivillige ledere.

– Terndrup IF Fodbold er utrolig stolt og glad for denne støtte og opmærksomhed fra Spar Nord Fonden, som kan gøre en forskel for alle vores frivillige ledere, som er grundstenen i vores forening, siger Formand Brian Christensen.