Børnenes Rebildfest modtager 20.000 kr. fra Sydbank Fonden

Annonce

For andet år i træk varmer Rebildselskabet i samarbejde med RebildPorten op til den traditionsrige Rebildfest 4. juli med et arrangement for børn og unge dagen før. Syd-bank Fonden har doneret 20.000 kroner til ungdomsarbejdet.

Igen i år får børn og unge i aldersgruppen 6-18 år deres helt egen fest i Rebild Bakker. Her kan de muntre sig med æggekast, flødebolleløb og rekordforsøg, alt sammen arrangeret af Rebildselskabet og RebildPorten, som er velkomstcenter for Rebild Bakker og Rold Skov. Sydbank Fonden har doneret 20.000 kroner til afvikling af festlighederne.

– Takket være Sydbanks donation kan vi nu gøre Børnenes Rebildfest endnu mere spæn-dende, til glæde for både børnene, deres forældre og bedsteforældre. På den måde kan vi få flere mennesker ud i Rebild Bakker, og forhåbentlig vil mange af dem have lyst til at komme igen dagen efter til selve Rebildfesten, fortæller Eva Vestergaard, bestyrelsesmedlem i Rebildselskabet.

Både børn og voksne er velkomne til arrangementet, og til selve Rebildfesten den 4. juli.

Støtter de lokale ildsjæle 

Engagement i lokalmiljøet er en af Sydbanks kerneværdier, så det er med stor glæde, at Pri-vate Banking-chef Svend Erik Christensen fra Sydbanks afdeling i Aalborg har udskrevet en check på 20.000, som skal bringe endnu mere børneglæde ud i de lyngklædte bakker.

– I Sydbank vil vi gerne være aktivt til stede i lokalområdet og støtte arrangementer drevet af lokale ildsjæle. Rebildfesten og Børnenes Rebildfest er gode eksempler på, hvordan frivillige kræfter ikke blot holder liv i gode traditioner, men også fornyer dem. Det vil vi gerne bidrage til, siger Svend Erik Christensen.

En ny tradition

Med Børnenes Rebildfest håber Rebildselskabet og RebildPorten at føje en ny dimension til den traditionsrige fejring af USA’s uafhængighedsdag, der siden 1912 har trukket tusindvis af danskere og dansk-amerikanere til Rebild Bakker.