Forskellene mellem land og by, og de udfordringer, der kan være i områder langt fra storbyen, optager både den politiske debat og mediebilledet. Betegnelser som ”Den rådne banan”, ”Udkants Danmark” og ”Yderområder” høres eller læses næsten dagligt.

I 2014 startede Ministeriet for By, Bolig og Landistrikter, Milijøministeriet v/Naturstyrelsen, KL og Realdania en tre årig kampagne med titlen ”Yderområder på forkant”. Kampagnen har til formål at bidrage med et nuanceret syn på yderområdernes udfordringer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030. Projektet omfatter 20 kommuner og 6 pilotprojekter.

Som en del af projektet blev der i maj måned i år udgivet en rapport. Rapportens titel er: Det lokale Danmark. Den er udarbejdet af KL’s analyseenhed. Hele rapporten kan læses via: www.påforkant.dk.

Rapporten tager udgangspunkt i seks temaer:

1. Befolkningstal
2. Urbaniseringsgrad
3. Fordelingen af unge og ældre
4. Indvandring
5. Befolkningsmæssig til- og afgang
6. Socialøkonomiske parametre

På baggrund af en statistisk gennemgang af alle Danmarks kommuner, fremkommer rapporten med nogle sammenfattende konklusioner på forholdene i det lokale Danmark anno 2015:

• Der bliver færre borgere i ca. halvdelen af kommunerne
• Befolkningstilvæksten sker i og omkring landets største byer

(Danmarks befolkning er steget med ca. 4,3% de sidste 10 år)

• Vandringen fra land mod by fortsætter – også inden for kommunegrænsen
• Gennemsnitsalderen stiger i hele Danmark, men mest i yderområderne

(I dag er gennemsnitsalderen på en borger i Danmark 41 år)

• Vi føder færre børn
• Modne borgere søger mod yderområderne
• Inden for kommunegrænserne tjener borgerne i landdistrikter mest. På landsplan er det dog borgerne i kommunerne omkring de fire største byer, der tjener mest – dog er borgerne i de nordsjællandske kommuner nord for København absolut topscorere, når det gælder indkomst
• Beskæftigelsen er højere i landdistrikterne, med en beskæftigelsesfrekvens på 75,3%, mens den i byerne ligger på 70,9%. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som antallet af beskæftigede i procent af befolkningen i alderen 18-64år.
• Borgere i byområderne har længere uddannelser
• Midtjyder og nordsjællændere lever længst

I det følgende har skribenten gjort nogle nedslag i rapporten. Der er sat fokus på Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Aalborg. Hele rapporten kan som skrevet læses via www.påforkant.dk.

Befolkningens størrelse: I perioden 2004-2014 voksede den danske befolkning med 4,3%. Væksten har været størst i det midtjyske, i hovedstadsområdet og omkring Aalborg.

Aldersdemografi: Set på landsplan er 17,2% af befolkningen børn (0-14 år). Her ligger Rebild Kommune over landsgennemsnittet. Ifølge rapporten, som anvender tal fra 2014, er ca. 20% af Rebild Kommunes borgere børn. I Mariagerfjord Kommune var 16-17% af borgerne børn i alderen 0-14 år. Begge kommuner har dog oplevet faldende børnetal de seneste 10 år.

Øvrige demografiske karakteristika: 11,1% af Danmarks befolkning er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Her skiller Rebild Kommune sig ud fra landsgennemsnittet ved i 2014 at have under 4% borgere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandre.

Rebild Kommune skiller sig også ud, når det gælder familiemønstre. På landsplan er 37% af det voksne befolkning sigler/enlige. Landsgennemsnittet viser, at de fleste bor i byen, men i Rebild Kommune og tre andre kommuner er det omvendt, her er der flest enlige/singler uden for de større byer.

Rapporten beskriver også mønstrene i til- og fraflytning til kommunerne. Her anvendes tal fra 2013. Disse viser, at både Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune har fået mellem 55-60 nye borgere målt pr. 1000 borgere i kommunen. Men samtidig er et næsten lige så stort antal fraflyttet kommunen i 2013. I Rebild Kommune var den gennemsnitlige tilflytter i 2013 28-29 år gammel. I Mariagerfjord Kommune var den gennemsnitlige tilflytter 31-32 år gammel.

Beskæftigelse: Beskæftigelsen er højere i landdistrikterne, med en beskæftigelsesfrekvens på 75,3%, mens den i byerne ligger på 70,9%. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som antallet af beskæftigede i procent af befolkningen i alderen 18-64år. Dette gælder dog ikke for Rebild Kommune, hvor beskæftigelsesfrekvensen er højere i byerne. Kommunen udmærker sig dog ved, at der er et højt antal beskæftigede i forhold til personer på offentlig forsørgelse. Samtidig er Rebild en af de kommuner, hvor flest borgere pendler til arbejdspladser uden for kommunen.