Dansk/ungarsk top-blues i Kulturhuset i Arden 1. februar – Danmarks-premiere..!

Annonce

Danamark bankede Ungarn i den første kamp lørdag ved EM i herrehåndbold.
Torsdag aften den 1. februar samarbejder de to lande i stedet om at give publikum en forrygende blues-oplevelse i Kulturhuset i Arden: Der er dømt varm og svedig blues, når danske Tim Lothar og det ungarske blues band Mojo Workings ta’r fat.
Bluesmusikeren/sangskriveren Tim Lothar er et anerkendt navn på den internationale bluesscene. Han har en del anmelderroste udgivelser bag sig, har modtaget priser i ind- og udland, og er en af de flittigst turnerende rootsmusikere i Europa.
Tim Lothar er ikke ”just another bluesman”. Han er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og det gør ham til en interessant og meget personlig kunstner – en storyteller. Han er lige nu en af DK’s aller skarpeste og mest respekterede bluesmusikere.
I foråret 2017 udgav han albummet ”Traveling Blues Nights”, som er et musikalsk samarbejde med det ungarske top roots band Mojo Workings. Denne sekstet kan nu opleves for første gang her til lands: himmerlandsbilletten og biblioteket sælger adgangstegn.