DGI’s verdenshold laver workshop for børn og unge – alle kan blive i bakkerne til hyggeligt after-party

Annonce

Igen i år er der mulighed for at blive i området og nyde fællesskabet med familie og venner efter Rebildfesten.

Arrangørerne åbner det store telt, og der er tændt op i den store grill. Der vil være mulighed for at købe mad, snacks, drikkevarer og kaffe mm.

Hjem-Is er på plads med deres nye Eventbil som byder på is, kaffe og snacks.

Little Rebild og DGI’s Verdenshold sørger for, at hverken børn eller unge kommer til at kede sig:

Den 4. juli byder på aktiviteter for børn fra kl. 11.00 -16.00. Snobrødsbagning, hoppeborg, ansigtsmaling, bueskydning mm. Fra kl. 11-13 vil DGI’s Verdenshold være tilstede og laver aktiviteter og workshop for børn og unge uanset alder.