DMI – Din guide til Danmarks Meteorologiske Institut

0

DMI, der er en forkortelse for Danmarks Meteorologiske Institut, er et institut underlagt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De har til opgave at varetage de meteorologiske samfundsopgaver i Danmark. Dette inkluderer ligeledes omliggende farvande og luftrum.

I dag varetager Danmarks Meteorologiske Institut også DMI.dk. Her kan du finde svar på dine spørgsmål ift. vejret. På denne side er der mange, der havner, når de fx søger efter hvornår står solen op DMI eller hvornår går solen ned DMI.

Historien bag DMI – Sådan blev Danmarks Meteorologiske Institut til

Allerede i 1820 foreslog H.C. Ørsted, at der skulle foretages systematiske observation af de meteorologiske forhold her i landet.

Det krævede dog først, at den berømte begivenhed under Krimkrigen i 1854, hvor den engelsk/franske flåde blev overrasket af en uventet storm. Det var nemlig dét, der fik sat skub i tingene. Frankrig var dog først til at oprette et fransk meteorologisk institut (hedder i dag Météo-France) allerede to år senere, i 1856.

Helt så hurtige var Danmark ikke. Vi fulgte først trop i 1872, hvor Niels Hoffmeyer, der tidligere var officer i marinen og senere blev ansat i Krigsministeriet, stod i spidsen. Dengang havde instituttet kun fire ansatte. Til sammenligning er der i dag ansat hele 370 medarbejdere hos DMI.

I sin tid blev instituttet oprettet med henblik på at skulle varetage de følgende opgaver rundt om i landet:

  • Udvikling af videnskabelig meteorologi
  • Tilvejebringelse af iagttagelser
  • Spredning af disse iagttagelser til den danske offentlighed

Hvilke opgaver har DMI i dag?

DMI

I dag har DMI flere opgaver end tidligere. Samtidig er en stor del af deres opgaver også mere omfattende. De har blandt andet til opgave at håndtere nedenstående:

  • Prognose- og varslingstjeneste, hvilket også omfatter udsendelse af vejrudsigter. Bl.a. derfor kan du finde DMI Vejret på deres hjemmeside
  • Overvågning af både vejr og klima. Det inkluderer også udsendelse af både vejrmeldinger og miljømæssige forhold i atmosfæren
  • Overvågning såvel som udforskning af drivhuseffekten og stratosfærens ozonbalance
  • De har også en iscentral, der er placeret i Narsarsuaq. Denne central varetager observationer og ismeldetjenester for de grønlandske farvende
  • Desuden arbejder de også med indsamling og bearbejdning af både de meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske målinger. Det dækker også over beslægtede geofysiske parametre
  • Det danske forsvar får en stor del af deres meteorologiske informationer fra DMI. De bruger disse informationer til militære operationer. Denne tjeneste blev etableret i 1956
  • De tager sig også af den meteorologiske betjening af civil luftfart inden for Danmark. Det gør de baseret på normer og forskrifter, der stammer fra FN. Dertil foretages der meteorologisk briefing af piloter samt vejrobservationstjenester på en række lufthavne
  • Danmarks Klimacenter er også en del af DMI. Det blev etableret tilbage i 1998. Det har til opgave at udføre grundlæggende forskning og undersøgelser af både regionale og globale klimaændringer

Varetager flere andre opgaver

Ovenstående viser, at det ikke blot er DMI Byvejr, de står for at opdatere. Det er dog også en del af de opgaver de har. Søger du efter DMI København, kan du nemt finde ud af, hvordan vejret er i København. Det er også muligt at finde svar på, hvornår går solen ned i dag hos DMI.

Foruden de opgaver, der er nævnt herover, så deltager de også i udvikling og drift af Ørsted-satellitten. Det er en satellit, der foretager målinger af Jordens magnetfelt. De bruger flere forskellige satellitter til at lave vejrudsigter. De bruger både NOAA-satellitterne, og Meteosat-satellitterne (fra EUMETSAT).

DMI har fem radarer, der er fordelt rundt om i landet. En sådan DMI radar kan du finde på Bornholm, Rømø og Stevns samt i Sindal og Virring. Er du stadig i tvivl om spørgsmålet ’Hvad står DMI for?’, så står det for Danmarks Meteorologiske Institut.

Share.

Der er lukket for kommentarer.