Eks-borgmester H.C. Maarup Maarup fortæller i Arden

Annonce

Når Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv på onsdag den 15. marts inviterer til foredrag og generalforsamling i Kulturhuset i Arden, bliver der lejlighed til et gensyn og genhør med tidligere borgmester H.C. Maarup.

”Hvordan bliver man borgmester? – Baggrund og tilfældigheder, der førte til jobbet som Mariagerfjord Kommunes første borgmester” har H.C. Maarup kaldt sit foredrag, og han er klar til at besvare diverse spørgsmål efter foredraget.

H.C. Maarup, som er født i Hobro 1953 og uddannet lærer, blev socialdemokratisk borgmester i Arden Kommune tilbage i 2002, og han fortsatte derefter som borgmester i den nye storkommune Mariagerfjord efter fusionen i 2007.

Fra 1983 var han forstander for Arden Erhvervsskole og fra 1989 tillige leder af Arden Kommunes Arbejdsmarkedscenter.

Efter H.C. Maarups foredrag og kaffe med lokalt hjemmebag er der generalforsamling, og alle er velkomne.

Det lokalhistoriske arkiv kunne godt bruge lidt flere frivillige, så måske er der nogle, der får lyst til at være med, når de hører lidt mere om det interessante arbejde.

Daværende borgmester H.C. Maarup får på fotoet overrakt Mariagerfjords ungarske venskabsby Bábolnas æresdiplom for det store arbejde han gennem årene har ydet for at skabe gensidigt udbytte af venskabssamarbejdet inden for politik, erfaringsdeling, kultur mv. Hædersbevisningen overrækkes af Bábolnas borgmester Klara Horvath. – Det var iøvrigt den daværende Arden Kommune, som i starten af 1990’erne indledte venskabsby-samarbejdet med ungarske Bábolnas.