Eva Helene Antonsen er klar til at rådgive borgerne i Rebild Kommune
Rebild Kommune har ansat en ny borgerrådgiver, Eva Helene Antonsen. Borgere i Rebild Kommune, som føler sig klemt af systemet eller har modtaget en afgørelse, som de ikke forstår, kan kontakte Eva Helene Antonsen på hendes kontor på Støvring Rådhus eller telefonisk. Eva Helene Antonsen har mange års erfaring med kommunal lovgivning og forvaltningsretten. Hun arbejder uafhængigt af kommunens administration og har til hovedopgave at hjælpe borgerne og kommunen med at få det bedst mulige samarbejde. Med andre ord: Eva Helene Antonsen kan hjælpe dig med at finde rundt i det kommunale system.
Foto: Rebild Kommune.