Tilbage i september 2012 blev en gruppe over 250 år gamle, høje bøgetræer ved adressen Purkervej 12 i Skørping udpeget til Evighedstræer af Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Udpegningen skete under overværelse af mange interesserede, herunder Rebilds borgmester og skovrider.

– Nu godt 4 år senere måtte jeg erkende, at det ene af Bøge-Purkerne var kraftigt angrebet af svamp og begyndte at gå ud i toppen, så det blev til fare for mennesker i området, hvis det styrtede, fortæller Sussi Handberg, Danmarks Naturfredningsforening i Rebild og nabo til evighedstræerne.

Toppene er nu kappet af

Derfor blev toppene i december kappet, men så meget af træet bevaret, at spætter, svampe og insekter fortsat kan leve der og nyde godt af alle de muligheder, et gammelt træ i forfald frembyder af fødeemner, rede- og gemmesteder med videre.

Himmerlandsk betegnelse

Disse høje Bøge-Purkere er meget markante i skovlandskabet i den nordøstlige del af Skørping.

”Purker” er det gamle himmerlandske ord for et træ, der gror op med flere stammer fra samme stød. Træerne blev de første århundreder af deres levetid nedgræsset af dyr og stævnet af mennesker.

Af ren overlevelse skyder nye skud fra barkkanten, og flere stammer opstår.

Hele det område i Skørping, der benævnes Nordre Purker og Fræer Purker, har været kendetegnet ved disse træer. Og det går langt tilbage i tiden. Det kan ses af gamle kort.

Verdens første skovlov sikrede træernes fremtid

Gennem verdens første skovlov i 1805 – Danmark havde dengang kun 3% skov tilbage – blev det forbudt at sætte dyr på olden, skovene blev omgærdet med jorddiger og stendiger, og skoven måtte ikke længere stævnes.

Det skabte gode vilkår for Bøge-Purkerne, og nogle er derfor blevet så markant høje, som disse på Purkervej 12.

Frivillig aftale med den lokale naturfredningsforening

– Den frivillige aftale med DN – et emblem på træet viser nr. 7 Evighedstræ i Danmark – hviler på en erklæret hensigt om at bevare og beskytte træet godt og så længe, det er muligt. Derfor konsulterede jeg skovrider Bendt Egede Andersen for at få en vurdering af svampeangrebet, fortæller Sussi Handberg og fortsætter:

– Resultatet blev, at der skulle saves; men saves, så træet blev bevaret som et ”spætte-træ”.

En kyndig skovarbejder, Henrik Palsgaard, foretog dette indgreb midt i december, da han klatrede rundt i det store træ og skar ned med den yderste nænsomhed i forhold til træet og naboernes huse – noget af et kunststykke!

Tilbage står stammerne på ca. 8 meter med uglekasse til glæde og gavn for fugle og insekter i mange år endnu. – Det markante skovlandskab

ændres – ikke som en motorsavsmassakre – men til bevaring af levested for dyr og planter og beskyttelse af menneskenes levested under kyndig vejledning og håndtering af statsskovens folk, slutter Sussi Handberg, som ses på fotoet mellem to af de ældgamle stammer.