Får vi hvid jul i år..? – Næppe!

Annonce
Alle statistikker blev sprængt i 2009 og 2010 med to års ”hvid jul” i træk i Danmark. Det var første gang siden de officielle målinger startede i år 1900.
Vejret er ikke, hvad det har været, – men det er stadig svært at forudsige!
Derfor skal vi heller ikke regne med, at der bliver ”hvid jul” i år. Chancen for hvid jul er nemlig statistisk set kun 8%.
Kun hvert 12. år
Rent statistisk har der siden år 1900 kun været hvid jul i Danmark ni gange, eller hvert 12. år, så med hvid jul de seneste to år er der indtruffet ikke så lidt af en meteorologisk sensation, som bliver svær at stikke i fremtiden, – med mindre klimaforandringerne for alvor slår igennem og laver endnu mere rod i statistikkerne, end det allerede er sket.
Lokalt er ikke nok
Og for lige at slå det helt fast: Det er ikke nok med lidt spredt sne i en del af landet for at leve op til definitionen på ”hvid jul”.
Kravet er, at mere end 90% af Danmark er dækket af et lag sne på mindst en halv centimeter om eftermiddagen juleaftensdag den 24. december.
Sneen må gerne være faldet længe før den 24. december, men den må altså ikke være smeltet igen!
To år ud af tre er den 24. december i Danmark præget af mildt gråvejr, uden sne
Chancerne for landsdækkende hvid jul er således blot ca. 8%.
Læs meget mere f.eks. på www.dmi.dkReklamelink