Søndag den 7. februar er det fastelavn. De fleste forbinder dagen og den efterfølgende mandag med en hyggelig fest for børn, hvor de klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden. Og op til fastelavn fyldes bagerens disk med lækre fastelavnsboller. Men disse hyggelige traditioner har en blodig og utugtig fortid. Hvad gik det ud på? Og hvad betyder fastelavn i grunden? Få svarene her…

Fastelavn ligger altid syv uger før påske – og i år er det således fastelavn søndag den 7. februar. Traditionen med fastelavn rækker helt tilbage til før reformationen, 1536. Dengang var fastelavn en fest, som ledte op til den 40 dage lange faste, hvor man kun måtte spise groft brød, fisk og lignende. Ordet kommer af det tyske ”fastelabend”, som betyder aftenen inden fasten. Festlighederne startede dog allerede søndag og varede til og med tirsdag, inden fasten indledtes ”Askeonsdag”.

Udklædning og fest

Dengang og frem til og med 1800-tallet var fastelavn en fest for de voksne. Men også dengang hørte der udklædning til. Det skulle være noget farligt, man klædte sig ud som, f.eks. djævel eller bjørn, da formålet med udklædningen var at skræmme ”det onde” væk. Festerne bød også på masser af god, fed og sød mad – alt det, som man ikke måtte spise i de 40 fastedage. Fastelavnsfejringen varede fra søndag – tirsdag, hvor der blev redet i optog fra gård til gård, lavet ballade eller deltaget i de såkaldte fastelavnsløb. Her løb både karle og piger om kap – og de unge piger sprang ikke sjældent afsted i ”den bare særk”, hvilket var medvirkende til, at løbene i 1683 blev forbudt ved lov!

Slå katten af tønden

Til disse løsslupne fester blev der også slået katten af tønden. Skikken med at slå katten af tønden menes at være kommet til Danmark i 1500-tallet, hvor den blev bragt til landet af hollandske bønder. Dengang i 1500-tallet og helt frem til 1880’erne var traditionens navn dog ganske bogstaveligt! Der blev simpelthen indfanget en levende kat, som man proppede i tønden. Når bunden, efter mange slag, faldt ud, fik katten lov at løbe – hvis den ellers var i stand til det. Katten symboliserede i denne forbindelse Djævelen eller ”det onde”, som man altså pinte og jog på flugt. Senere fandt man dog på at anvende en død kat eller en figur af f.eks. klude. Og med tiden blev indholdet i stedet frugt, slik og andre godter, som vi også kender det i dag.

Fastelavnsris

I dag er fastelavnsriset næsten gået af mode, men nogle steder kan man stadig købe de små grenris med pynt og slik til børnene. Indtil langt op i 1800-tallet var riset dog ganske anderledes. I gamle dage blev riset nemlig brugt til at slå med! Synden skulle slås ud af krop og sjæl inden fasten. Det kan ikke afvises, at risene også har været brugt ved de før omtalte vilde fastelavnsfester, men her har karlene og pigerne nok nærmere brugt dem til at få kontakt til det modsatte køn med et kærligt rap af riset.