FDF’ere fra Suldrup i en nervepirrende og udfordrende dyst

0

For fire FDF’ere fra Suldrup FDF var Kr. Himmelfartsferien højdepunktet på flere måneders forberedelse. Siden februar har patruljen deltaget i konkurrencer på internettet som forberedelse til dette års finale i Væbnermesterskabet, der blev afsluttet denne weekend i Københavns gader.

Siden februar har patrulljen ”Pink Ladies” hver uge har deltaget i forskellige opgaver, for at samle point sammen til den årlige konkurrence og vinde den eftertragtede VM pokal. Konkurrencen kulminerede denne weekend i København, der blev farvet blå af de 1.700 FDFere i alderen 11-18 år, der deltog i afslutningen på den årlige konkurrence Væbnermesterskabet.

Den fem dage lange finale foregik i år ved Baltopplænen i Ballerup, hvor de 241 patruljer skulle igennem 45 poster og dyste i vilde, finurlige, intellektuelle og vanvittige opgaver. For at finde posterne måtte de bruge en app på telefonen, der også kunne opdatere deltagerne med aktuelle kø-tider på de enkelte poster. I år kunne patruljerne yderligere i app’en holde øje med, hvordan de klarede sig i løbet af dagen med pointtildelingen.

Succesfuld kombination 

Væbnermesterskabet kombinerer på succesfuld vis klassisk primitiv lejr med telt, trangia og vandring, med moderne brug af smartphones, APP’s og S-tog. I år har Væbnermesterskabet oplevet en stigningen på 20% i antallet af deltagere, og det viser, at denne type oplevelser er noget, der tiltrækker de unge.  Ud over selve konkurrencen blev dagene krydret med spændende og sjove oplevelser, lejrbål, underholdning og gudstjeneste på overnatningspladsen. Søndag sluttede Væbnermesterskabet med præmineoverrækkelse, hvor der også var præmier inden for de seks specialistkategorier: Pionering, Kristendom, Gastronomi, Orientering, Tons og tempo samt Underholdning.

Gode oplevelser   

Selv om der er tale om en konkurrence, er det en konkurrence, der har fokus på, at det skal være sjovt, og at alle børn skal være med. FDF’erne har en legende tilgang til konkurrencen: at det er sjovt at være med. Det gøres bl.a. ved at gøre hver post til et nyt univers, der kræver deltagelse og indlevelse af deltagerne. Vi går op i, at der skal være vindere. Men vi går også op i, at alle får en stor oplevelse.

Gode relationer

Det er vigtigt for os, at alle deltagere skaber gode relationer til hinanden og til en voksen. Samtidig har vi har fokus på, at alle kompetencer hos børnene sættes i spil. Derfor vil alle deltagere opleve poster, hvor de oplever, at de er gode til noget. Samtidig gives der point for, at alle giver sig i kast med udfordringen. Der er simpelthen point for at være med.

En af posterne, hvor FDF’erne skulle bevæge sig fra én trætop til en anden, kun ved hjælp af to liner og en makker, som hjalp til.

En af posterne, hvor FDF’erne skulle bevæge sig fra én trætop til en anden, kun ved hjælp af to liner og en makker, som hjalp til.

Rapelling fra 7. etages højde var en anden af de mange spændende og udfordrende discipliner, FDF’erne skulle igennem.

Rapelling fra 7. etages højde var en anden af de mange spændende og udfordrende discipliner, FDF’erne skulle igennem.

Tømmerflådebyggeri ved hjælp af 20 balloner og to sorte plastic-affaldssække var en af opgaverne undervejs.

Tømmerflådebyggeri ved hjælp af 20 balloner og to sorte plastic-affaldssække var en af opgaverne undervejs.

Share.

Der er lukket for kommentarer.