Festlig julefrokost med sangere fra julemærkehjemmet

Annonce

Omkring 60 feststemte brugere deltog forleden i årets julefrokost i det renoverede aktivitetscenter i Engparken, Rørbæk. De kunne – ud over den dejlige mad – glæde sig over musikken, som blev leveret af Gunnar Nielsen og Knud Erik Høegh, både til spisning og fællessang.

Men ikke nok med dét: En halv snes friske piger fra julemærkehjemmet i Hobro kom og gav en skøn koncert, hvor de sang under ledelse af Knud Erik Høegh.

Det var imponerende, at piger – hvoraf den yngste var kun ni år gammel – efter kun to-tre ugers indøvelse, havde lært sangene så flot og kunne optræde som om de havde turneret i længere tid, – og de skal da også synge en del steder inden jul.

Sangen, bordets glæder og hyggesnakken blev afrundet med et ”tak for i år, glædelig jul & godt nytåt, – og på gensyn til nye aktiviteter i 2017”.