Det blev marginalernes dag, da Kolding Orienteringsklub forleden holdt DM i ultralang i Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede tæt på Billund.
Fra Rold Skov Orienteringsklub stillede syv løbere til start – og to fik medaljer med hjem.
Andrea Svenningsen løb sig til en flot sølvmedalje i D12 – kun ét sekund fra guld!
Ida Riis Madsen var kun 16 sekunder fra en bronzemedalje i D16 på den 11 km lange distance, og sidst men ikke mindst tog Johan MacLassen sikkert sejren hjem i H35, hvor 20 km orienteringsløb skulle tilbagelægges, inden sejren kunne nydes. Flotte præstationer af alle lokale løbere – og så er sæsonen kun lige begyndt. ..!
Foto: Anne Riis, Rold Skov OK