Flotte resultater ved DcH Støvrings klibstævne
Støvring DcH har holdt sin årlige klub konkurrence.
Efter morgenkaffe og rundstykker var hundeførere og hunde klar til at skulle ”i ilden”.
For nogle var det første gang de skulle i konkurrence, og egne forventninger kombi-
neret med at skulle præstere foran tilskuere for første gang kunne let få nerverne til at spille deltagerne et ekstra puds.
I lydighed C opnåede Birgith Grønlund Pedersen og Zaki næsten maksimum, nemlig 147,4 point ud af 150 mulige. Den dygtige ekvipage vandt
dermed sikkert klubmesterskabet. Nr 2 blev Arne Buus med Totti med 126, 15 point. Nr 3 blev Jette Held med Zenta med 125, 65 point.
I lydighed B vandt Astrid Seidenkrantz med Linca med flotte 181,05 point ud af 200 mulige. Nr 2 blev Gert Schøn Christensen med Kenzo med 176,2 point. Nr 3 blev Kent Præstgaard med Karla med 168, 65 point
I Lille nordisk spor havde trænerne valgt at undlade en del af programmet. Så der blev ikke gået spor, men sat fokus på lydighed og feltarbejde. Her var det Charlotte Isager Friis med Sif, som løb af med sejren. Nr 2 blev Åse Larsen med Coco. Nr 3 blev Ole Christensen med Hollie.
Ved klubkonkurrencen blev der sat flere personlige rekorder, en virkelig flot præstation af alle, og et tydeligt bevis på at de mange træningstimer kan betale sig.
Efter konkurrencen blev grillen tændt og alle kunne slappe af og nyde frokosten, nu da nerverne var faldet på plads og konkurrencerne overstået.
Der blev delt ud af både gode råd, opmuntrende kram, samt held og lykke til alle. Den skønne dag sluttede om aftenen, hvor klubben var vært for endnu engang at fejre sit tidligere omtalte 40 års jubilæum, med en fest for klubbens medlemmer og familie.
Fotoet viser Zaki med sin flotte pokal…