Fra Mols til Lapland…

Annonce

Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager byder mandag den 29. februar på et spændende foredrag af højskolelærer, naturvejleder og rejseleder Henning Sørensen: ”Mit møde med den samiske kultur og Nationalpark Mols Bjerge”

Henning Sørensen, som til daglig bor i Knebel på Mols, fortæller i ord og billeder om sin tid blandt samerne. I en lang periode boede han i Nordsverige hos samer og deltog i høstslagtningen og dagliglivet i øvrigt.

Hans interesse for samerne og deres livsførelse med nomadeliv på Nordkalotten udsprang af hans engagement for udvikling af friluftsliv.

Samekulturen er en flertusind år gammel nomadekultur, som fortsat eksisterer i det nordlige Skandinavien og Rusland. I dag naturligvis under helt andre forhold end tidligere.

Henning Sørensen er naturvejleder på Mols, og han var med på nært hold, da Mols Bjerge blev gjort til Nationalpark i 2009. Det fortæller han også om i Kig Ind.