Frilufts-gudstjeneste for alle sogne i provstiet i Rebild Bakker 26.maj kl. 14
Igen i år er præster og menighedsråd i Rebild kommune gået sammen om at arrangere og afholde en fælles gudstjeneste for alle indbyggere og sogne i Rebild. Gudstjenesten erstatter den sædvanlige søndagshøjmesse i alle kirker og sogne og finder sted på festpladsen midt i Rebild Bakker.
Alle er naturligvis velkomne! Og i år der mulighed for, at gangbesværede kan komme med en ”shuttlebus” fra p-pladsen og blive kørt ned til festpladsen i en minibus, som kører frem og tilbage flere gange efter behov. Enhver medbringer eget tæppe eller klapstol til at sidde på, samt overtøj/fornuftige sko/paraply og evt. eftermiddagskaffen, som kan nydes før, under eller efter gudstjenesten.
Under gudstjenesten vil flere præster være i sving, Rebild spillemændene vil spille for og flere af områdets kirkekor stimler sammen for at optræde som ét større kor.
Vi håber at se rigtig mange igen i år til en gudstjeneste, som bliver fuld af sang og musik og forhåbentlig en masse glade mennesker.
På gensyn! – Præster og menighedsråd i Rebild kommune