Gammeldags ”julehygge-essens” på Boldrup Museum

Annonce

Første søndag i advent, den 29. november, fløjtes julen for alvor i gang på Boldrup Museum: Alle de gamle dyder og traditioner fra den danske jul blandes sammen, og Boldrup Museumsforening udtrækker derefter en koncentreret essens af den gode, gammeldags julestemning, hvorefter essensen ”smøres ud” over alle gæsterne i alle aldre.

Overflødighedshornet af juletraditioner på Boldrup Museum kender næsten ingen grænser: Der klippes julepynt, der synges julesange, der pyntes juletræ, der bindes adventskranse, der laves juledekorationer, spises æbleskiver, drikkes gløgg og serveres risengrød for museets frække julenisse..!

”Væk med bling-bling, apps og stress & jag

– Vi gør simpelthen en dyd ud af at tage alle de gamle traditioner op denne dag. Ligesom alt andet i denne verden er der blevet sat strøm til julen med bling-bling, apps, forbrugsfest, stress og jag.

– Vi har valgt at trække stikket ud og lave alt som det var engang og koncentrere os om hygge og samvær, fortæller en af arrangørerne, Bjarne Hansen, som er formand for Boldrup Museumsforening.

Konceptet er populært: Sidste år var det lille hyggelige museum fyldt til bristepunktet af gæster, som ønskede et hyggeligt pusterum midt i juletravlheden: – Vi håber på lige så stor opbakning til den gammeldags julestemning i år, lyder det fra arrangørerne.

Forberedelserne er i fuld gang. Julepynt og julelys er fundet frem fra gemmerne, juletræet er fældet, og alle de remedier, gæsterne skal bruge til at lave juledekoratione rog adventskranse, er også fundet frem igen.

Arrangementet var tre timer og starter en times tid efter frokost.

Julehygge på Boldrup MuseumReklamelink

 

Hans Henrik Borup Laugesen

[email protected]Reklamelink