Glæden over gevinsten er større end glæden ved at dele med andre…

Annonce

Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Danske Spil vil næsten 9 ud af 10 dele glæden over at have vundet på en Quick julekalender, som de har fået – men det er ikke det samme som, at de vil dele gevinsten med den glade giver…!

Siden 1994 har Quick julekalenderen og kampen om de 10 fritskrabede juletræer været en stærk juletradition og en god adventsgave at give til ens nærmeste.
Ifølge Pernille Wendel Mehl, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, er skrabejulekalenderen en fast tradition og en del af julehyggen.
-Quick julekalenderen er en del af julehyggen og en gave man giver til sine nærmeste. Sådan er det også i min familie, hvor jeg igen i år har købt skrabejulekalendere i adventsgaver til familien og til mig selv. Det er en hyggelig tradition, siger Pernille Wendel Mehl.

Et ”generøst dilemma”
Undersøgelsen viser også, at næsten 9 ud af 10 blandt de adspurgte vil fortælle den glade giver, hvis de vinder 50.000 kr. og derover på deres Quick julekalender.
Men danskerne er delte, når det kommer til, om de vil dele gevinsten med giveren.
-Det er et godt dilemma – det er sjovt, at folk gerne deler glæden over at have vundet med giveren, men at lysten til at dele gevinsten ikke er lige så stor, siger Pernille Wendel Mehl, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Undersøgelsen viser iøvrigt også, at det er blandt folk over 60 år, lysten til at dele gevinsten med giveren er størst.

Undersøgelsen viser:
– Ved en gevinst på 50.000 kr. og derover vil 88% fortælle det til den, der har foræret Quick. julekalenderen til dem.
– Kvinderne vil hellere fortælle det end mændene – tallet er 91% for kvinderne og 84% hos mændene for at fortælle om gevinsten.
– Kun godt 50 % vil dog dele gevinsten med dem, der har givet dem Quick Julekalenderen, hvis gevinsten er på 50.000 kr. – resten vil ikke dele.
– 46% af de 18-29 årige vil dele en gevinst på 50.000 kr. og derover til den, der har foræret dem Quick julekalenderen.
– Især den ældre generation er gavmild. 56% af folk over 60 år vil dele en gevinst på 50.000 kr. og derover med den, der har foræret dem Quick julekalenderen.

Folk skraber før tid…
Der er altid nogen, der ikke kan vente, præcis som faren til den lille pige i den gamle genbrugs-tv’reklame for Quick-julekalenderen.
Hele 39 pct. af de adspurgte skraber før tid.
Quick julekalenderen er den mest solgte julekalender i Danmark.
Topgevinsten har altid været 1 million kroner.
I dag er der gevinster på ned til 50 kroner, og der er gevinst på hvert tredje lod.
Quick julekalenderen har altid kostet 50 kroner.
Det har altid været 10 juletræer, der gav en gevinst på 1 mio. kr.