Alle gode gaver, de kommer….
Årets skolefest på Suldrup Skole nærmer sig, den sidste torsdag i oktober, og i år altså den 26. oktober. I den anledning er der gang i forberedelserne på mange måder: – Lige nu modtager skolen gaver til aftenens lotteri, og stakken vokser, fortæller viceskoleleder Berit Kastrup Krogh; – men lærer Thomas Vandborg, som er tovholder på lotteriet, modtager gerne flere gaver af alle slags, så de kan indgå i forberedelserne og planlægning af dagene i uge 43, hvor teamene med lærere og pædagoger sammen med eleverne lægger sidste hånd på forberedelserne, inden gæsterne kommer. Herover ses en del af den foreløbige ”høst” til festlotteriet.