Ingen ved, om den danske ”vinter” anno 2015/2016 fortsætter som hidtil: Nærmest som et lidt køligt efterår.
Men HVIS NU der skulle komme en periode med sne, frost og glatte veje, kunne det måske være en idé lige at bringe en stribe gode råd & tips til sikrest mulig vinterkørsel fra Falck:
Hvad gør du for eksempel, hvis du sidder bag rattet, og bilen skrider ud…? – DU GØR SÅLEDES:
* Træd på koblingen
* Løft foden fra speederen
* Ret op og styr bilen ligeud
* Brems i ét eller højst et par sekunder
* Slip bremsen og styr bilen ind på den rette kurs; – styr og brems eventuelt flere gange, men KUN I KORTE ØJEBLIKKE AD GANGEN: ”Hak dig gennem svinget”.
* Sørg for at styre med bløde, rolige bevægelser
God biltur i snevejr og frost 😉