Gode råd til den store NYTÅRSAFTEN – når du har HUND:

0

Med nogle enkle tricks kan fejringen af nytår blive en god oplevelse for både de to- og firbenede.
Fyrværkeri og høje brag kan være en svær omgang for hundeejere, fordi bragene ofte gør vores firbenede venner urolige og skræmte. Hunde hører bedre og oplever ting anderledes, og det er en naturlig reaktion, at de bliver bange ved høje, pludselige lyde.

Også selve nytårsaften er der ting, du kan gøre for at aftenen bliver så mild for din hund som muligt. Her er råd fra If:

• Gå en lang tur med hunden om eftermiddagen, så den er træt og mest muligt afslappet om aftenen. Husk at have den i snor hele dagen – der bliver også fyret raketter af tidligere på dagen, som kan skræmme den væk.
• Lad hunden være et sted, hvor den føler sig tryg, når lydene tager til. Nogle hunde er mest trygge i et hundebur, andre vil bare være i nærheden af sine mennesker.

• Bliv hos hunden og vær afslappet og rolig. Giv positiv opmærksomhed, når hunden er rolig.

• Hvis hunden viser tegn på at blive urolig, kan du forsøge at aflede dens opmærksomhed med leg og godbidder.

• Hav gerne tv eller radio tændt for at få et mere jævnt støjniveau, og træk gardinerne for at undgå forstyrrende lysglimt. Tag ikke hunden med ud kl. 24 nytårsaften.

• Nogle hunde bliver så bange, at de har brug for mere hjælp til at komme igennem nytårsaften. Gælder det din hund, kan du søge hjælp hos dyrlægen i god tid om et angstdæmpende middel.

Kilde: If Skadeforsikring

Share.

Der er lukket for kommentarer.